Samtaler om rationalitet

1. Indledning

   Vi ser af og til en opførsel, der afviger fra, hvad man gør, og hvad man siger, for vi er i det store og hele styret af nogle kulturelle forventninger til adfærd. De er globalt set ikke de samme. Forventninger foreligger ikke som et manuskript i form af en normativ vejledning, hvor vi kan se en række anbefalinger til korrekthed, og det er jo ikke fordi, at noget er hemmeligt. De er bare underforståede.

   Ikke desto mindre ved vi straks, når noget afviger fra vores generelle værdisæt. Kan det ikke undre en smule?

   Det illustrerer vi med en case. Den kommer fra en virkelig hændelse, som en af forfatterne har oplevet. Hvordan opfatter vi forløbet? 

   I mange lignende tilfælde synes vi nok, at det var ikke en rationel måde at opføre sig på, og også det har meget at gøre med vores forventninger til adfærden i de sociale samspil. Vi er derfor nødt til at forstå lidt mere omkring begrebet rationel. Det gør vi ved at snakke om nogle teoretiske fikspunkter, for hvad vil det fx sige, at noget er rationelt, og noget ikke er? 

   Det spændende er jo, hvad nu …. hvis det forhold ikke er så éndimensionalt endda?  

2 a. Case: Filmklipperen 

Situationen:

   En filminstruktør og en filmklipper arbejder tæt sammen om et længerevarende projekt. Rundt om dem er et hierarki af ansvarlige på forskellige niveauer. Den nærmeste er produceren, som holder øje med, at produktionsplanen og økonomien holder. Formelt er det instruktøren, som bestemmer i faglige spørgsmål. 

   Casens instruktør og casens klipper har høj faglig status, er ihærdige og engagerede. 

Begivenheden:

   En dag kommer instruktøren farende hen til produceren og meddeler, at klipperen er forsvundet. Han er ingen steder at finde og har ikke sagt noget til nogen.

   Produceren konstaterer, at klipperen har lagt sin madpakke og vanddunk i rygsækken, taget sin duffelcoat og sixpence og – ifølge vidner – forladt arbejdspladsen uden at sige et ord.

   En højest usædvanlig handling.

En undersøgelse af sagen:

   Da produceren nogle timer senere får telefonisk kontakt med klipperen, er meddelelsen klar: “Alle mine forslag bliver afvist. Alt skal hele tiden laves om. Intet er godt nok. Der er ingen respekt for mit arbejde. Jeg knokler 14 timer i døgnet og bliver pisset på”. 

   “Jeg sætter ikke mine ben i det klipperum igen.”

En rundspørge til klipperens og instruktørens nærmeste kolleger afslører, at klipperens udlægning af sagen højst sandsynligt kan være korrekt. Instruktøren er uforstående. Han mener, at der er foregået en ganske normal proces, hvor man ved at prøve sig frem finder den rette form. 

Opsamling:

   Klipperen kunne ikke overtales til at komme tilbage igen. Produktionen blev forsinket, da der skulle findes en ny klipper af samme klasse. Det er ikke let med kort frist. Produktionen blev fordyret.  

Hvilke spørgsmål rejser sig?

a. Handlingen set i forhold til en rationel adfærd: 

   Har det “mening” at forlade arbejdspladsen på den måde, når det medfører økonomisk tab for både projektet og for klipperen?

b. Handlingen set i forhold til normer og traditioner:

   Var handlingen i overensstemmelse med normer og traditioner, når klipperen forlod sin arbejdsplads på denne måde?

   Mange kolleger var faktisk enige om, at klipperen gjorde noget fornuftigt.

c. Hvordan kan vi forstå klipperens handling? 

   Hvilken ”logik” kunne ligge bag, som angiver, at “det giver mening”? 

Bag efter:

   Den utraditionelle følelsesladede reaktion skabte generel opmærksomhed på klipperne og deres arbejdsforhold. Og det skærpede producerens opmærksomhed på arbejdssituationer og muligheder for samarbejde mellem parterne i tilsvarende faser af produktionen.

2 b. Angrebsvinklen

   Som altid, når vi har en case, handler det om at forstå situationen og forløbet på flere måder. Giver casen mening? Råder vi over begreber, som kan forklare hændelserne? Kan vi ane et dominerende mønster, en logik, som ligger bag, og er der også nogle afvigelser, som kan hjælpe os på vej?

   Disse spørgsmål bør ses i lyset af, at vores teoretiske begreber sjældent forekommer pædagogisk klart; for det meste ser vi kun nogle uklare glimt undervejs. I vores tolkninger må vi som regel “spæde lidt til”. Billedlig talt dukker de centrale begreber i en case op til overfladen på lidt samme måde, som når vi kan se delfiner springe ud af vandet for at få luft, når de svømmer. 

3. Den sociale balance

   Den første overvejelse handler om, hvorvidt der er tale om en afvigelse fra vores forventninger til, hvordan ’man’ opfører sig. 

   Vi har at gøre med et forløb i casen, hvor vi kan forstå, at følelserne dominerer – selv om vi ikke har mulighed for at høre deltagernes stemmeføring. Kunne det ikke være helt legitimt at gøre og sige som klipperen? 

   Det leder os bl.a. hen til at spørge, i hvilket omfang følelsesudbrud forstærker eller undergraver de faktiske handlingsforløb. Forstyrrer de? Hvad er socialt set en ”logisk” adfærd? 

• Var det i overvejende grad en forventelig reaktion?  
• Var det kun en emotionel reaktion?
• Hvad er ”rationelt” med det udgangspunkt?

   Når lignende situationer forekommer, er det værd at tænke over, i hvilket omfang vi selv i overvejende grad er domineret af følelserne. 

   Forholdet mellem rationalitet og følelser kan vi vise ved at bruge en skive brød som metafor. Den består kun af to ingredienser, krummen og skorpen.

Fig. 1. En tilfældig skive brød

3a. Lidt om krummen

   Vi har valgt at fortælle om vores følelser ved at snakke om krummen i en skive brød. Vi ser et ”univers”, som i første omgang forekommer at være nogenlunde ensartet og harmonisk, men når vi kigger nærmere efter, bliver vi klar over, at krummen består af huller og forbindelser. 

   Vi har selvfølgelig forskellige typer ”brød” alt efter krummens indhold, dvs. hvilket mel der indgår. Det kunne fx være fuldkorn, hvor al mel er ikke malet i samme omfang, og der kan være tilsat forskellige former for vitaminer, kerner og nødder og måske også visse krydderier i krummen.

   Nogle gange er krummen noget kompakt i det og lidt klæg eller det modsatte ….. ret luftig. Det varierer fra person til person og er i høj grad også påvirket af personens alder og individuelle udviklingsforløb. 

   Vores følelser kan ses som en form for en indre radar, der i første omgang sanser, om der er noget, som vi bør være opmærksom på – bevidst og ubevidst. Vores følelser er samtidig også et indre ’kompas’, som vi i høj grad styrer i forhold til. Med andre ord, så reagerer vores følelser på ydre og indre stimuli. Hele paletten af følelser ligger latent hos os, og de kan ”opstå” eller vækkes på grund af alle mulige stimuli.

   Vi snakker normalt om en god halv snes forskellige følelser, fx angst, frygt, vrede, flugt, glæde, sorg, skyld, skam, kærlighed osv. for bare at nævne nogle.

   I hvilket omfang de anses for at være positive eller negative, kan bero på en individuel fortolkning af den sociale sammenhæng i en situation. Her dominerer kompasset, og derfor er begreberne fortolkning, forventning og intention også i spil. 

   Ofte er flere følelser stærke (dominerende) på samme tid, men heller ikke styrken er konstant. Det forsøger vi at vise som nærbillede af krummen i figur 2 – i dette tilfælde illustreret ved neuroner og deres forbindelser i vores hjerne. Der synes faktisk at være visse lighedspunkter. 

Fig. 2. Neuroner

   Vi kan ikke bruge en traditionel skala som forklaring på følelsernes indbyrdes styrkeforhold og relative placering, for en skala forudsætter to yderpunkter – det er måske derfor, at vi ofte bruger udtrykket ”følelsernes hav,” hvor der kan være en vis bølgegang.

   Hvordan vores følelser spiller indbyrdes sammen hos den enkelte person, kan vi kun beskrive på et principielt niveau. Der kan sagtens være flere konkurrencelignende situationer mellem forskellige følelser og styrken af deres udtryk. 

   Vi har i almindelighed lidt vanskeligt ved at kontrollere selve vores følelser og deres indbyrdes styrkeforhold i en situation. 

   Vi ved kun lidt om, hvilke følelser der har været i spil hos aktørerne i vores case. Vi var som læsere ikke til stede og kan derfor kun formode ud fra vores fortolkning af de forskellige sekvenser, som de er beskrevet.

3b Lidt om skorpen

   Skorpen omgiver krummen. Den er fast og for det meste en smule sprød, men den kan sagtens gøres blød. Den giver beskyttelse til krummen. Vi kan sige det på en anden måde: skorpen regulerer passagen mellem omgivelserne og krummen, så de fleste ydre påvirkninger og indre udfoldelser dæmpes eller filtreres fra. 

   Skorpen er som regel glat, og den kan have et drys af korn, birkes eller nødder. Det gør overfladen en smule ru, og også det er forskelligt fra brød til brød. Skorpen kan være tynd visse steder, og tykkere andre. Der er som regel også både sprækker og revner i skorpen, så den er tæt i visse områder, men ikke i andre. 

   Nogle gange har krummen hævet så meget, at skorpen visse steder mere ligger som et låg, der ikke slutter tæt.

   Skorpen holder så at sige krummen i ave begge veje, og det er naturligvis under indflydelse af individuelt temperament, erfaring og udviklingshistorie. Her spiller kultur og værdier ind både generelt og i den enkelte situation.

4. Om menneskers adfærd

   Max Weber beskrev grundlaget for sociologien i Economy and Society, og han lagde ud med at forklare begrebet social adfærd:

   ”Action is social insofar as its subjective meaning takes account of the behavior of others and is thereby oriented in its course.¹” Og Weber fortsætter, “Social action, like all action, may be oriented in four ways²

1. instrumentally rational (zweckrational): styret af forventninger til adfærden af objekter og mennesker i omgivelserne
2. value rational (Wertrational): styret af en tro på værdien af en etisk, æstetisk, religiøs eller anden form for adfærd uanset dens mulighed for at lykkes 
3. affectual (especially emotional): der er givet af aktørens følelser
4. traditional: der er styret af indgroede vaner og traditioner

   Alle fire former indgår både i vores case og ikke mindst i vore fortolkninger. Og det fører os direkte over til at definere endnu et par centrale begreber:

5. Om begrebet legitimitet

   Menneskers adfærd og opførsel har meget at gøre med, hvad der opfattes som legitimt i omgivelserne. ”Legitim betyder her, at noget opfattes som gyldigt og acceptabelt i en bestemt sammenhæng.³” Vi har ikke blot fortolkningen i spil, men også forventningen til adfærden. 

   ”I det institutionelle perspektiv har legitimitet at gøre med forventninger til måden, vi beslutter og handler på – og de motiver vi angiver herfor.⁴” Når det spiller ind, skyldes det, at vi befinder os i en social sammenhæng, og den har en stærk indvirkning på vores adfærd og vores forståelse.

6 a. Den første forklaring på rationalitet

   Rationel forklares i NuDansk Ordbog⁵ ved det, ” som hører til el. er styret af fornuften (fornuftig, intellektuel…).”

• Hvad forstår vi ved begrebet fornuft?
• Hvad kalder vi alt det, der ikke har med fornuft at gøre?

   Denne definition er et glimrende eksempel på, at vi ofte har det med at forklare os med noget, som ikke er defineret eller er gjort klart på anden måde. Det sker som regel under dække, når vi bare synes noget

6 b. Den anden forklaring på rationalitet

   Der er mange måder at forklare hændelser og adfærd på. En af de frugtbare er at se tilværelsen i form af en uendelig række små og store beslutninger. Skal jeg gøre det, skal jeg gøre noget andet, måske noget helt tredje, eller skal jeg lade være? Vi vælger jo både til og fra. Det giver mening både individuelt og kollektivt at forholde sig til de mange beslutninger, og selvfølgelig har vi teori om beslutninger.

   Udgangspunktet i beslutningsteorien er at skelne mellem den rationelle beslutning⁶ og andre forklaringer på beslutninger. 

   Den rationelle beslutningsmodel har som forudsætning,

• at beslutningstager har et klart mål med beslutningen (dvs. han/hun ved, hvad han/hun vil opnå)
• at beslutningstager er i stand til at ’måle’, at ”noget” er bedre end andet, dvs. at rangordne beslutninger (dvs. vi har både et nulpunkt og en målestok)
• at beslutningstager er i besiddelse af fuld viden om alle alternativer og deres konsekvenser (for at kunne rangordne alternativerne)

   I bund og grund handler den rationelle beslutning om at opnå den største grad af målopfyldelse, som det kan beskrives i et økonomisk teoretisk univers, hvor man opererer med begrebet nytte og nyttemaksimering. 

   Den rationelle beslutningsmodel er et teoretisk ideal, hvor alle forudsætningerne naturligvis ikke kan opfyldes. Når alle forudsætningerne hverken er opfyldt eller kan opfyldes, snakker vi i beslutningsteorien om begrænset rationalitet, fordi andre forklaringer må bringes i spil. 

   Den rationelle beslutningsmodel ligger alligevel bag vores almindelige opfattelse af begrebet rationalitet. Med andre ord så er det rationelt, når man overvejer sine handlemuligheder og vælger den, som man finder giver den største nytte – uanset om vi taler om økonomi, sociale relationer eller følelser. 

   Det er den forståelse, som vi refererer til, fordi den holder et langt stykke hen ad vejen. Det er den, som vi for det meste forstår ved begrebet ”fornuft”, for det er i overvejende grad ”analyse”, der ligger bag, og vi kræver ikke, at alle forudsætninger skal opfyldes.

6 c. Når det bare er irrationelt

   Her kommer begrebet irrationel ind, for vi bruger ofte det udtryk. I NuDansk Ordbog forklares begrebet ved: ”- uden fornuftig begrundelse og logisk sammenhæng (fornuftsstridig, forvrøvlet, inkonsekvent, planløs, meningsløs)” ⁷ 

   Ifølge den definition er irrationel det modsatte af at være rationel, hvor vi ikke er styret af fornuften. Er irrationel så det, der sker, når krummen tager over eller slipper fri?

   Kan irrationel forstås som et delvis selvstændigt begreb? Det spørgsmål hænger sammen med, 

• om det er intentionen (beslutningen), der er irrationel? 
• eller om det er handlingen, dvs. selve udførelsen, som ikke opfylder forventningerne til at være rationel?

   I begge tilfælde er vi tilbage i spørgsmålet om den sociale sammenhængs betydning for forståelsen. Det indebærer, at begrebet irrationel nødvendigvis må forklares i en sammenhæng.

6 d. Når det måske ikke er helt rationelt

   Har vi fx ikke alle været i situationer, hvor vi bare reagerede spontant? Vi nåede ikke at analysere situationen, før vi handlede. Vi reagerede lynhurtigt, fordi vores indre radar opfangede noget, som vi måtte reagere på. 

Var det så krummen, der overtog styringen, eller var der store sprækker i skorpen, så krummen lå ubeskyttet og havde fri adgang ud, og vores indre kompas overtog styringen?

   Ifølge den klassiske definition af rationalitetsbegrebet, handler vi ikke, før vi har analyseret og besluttet. Vi kan omskrive den situation til et spørgsmål, om vi i så fald ”beslutter” uden at have besluttet. Eller er vi nødt til at introducere en anden form for rationalitet?

   Hertil kommer, om vi ikke alle har været i situationer, hvor vi bag efter kom med en ”rationel” forklaring dvs. efter vores spontane handling? Vi er alle vældig gode til at efterrationalisere. Kunne det være, fordi vi stort set hele tiden har behov for at dække os ind under lidt skorpe?

7. Tilbage til casen 

   Vi har først og fremmest et spørgsmål om, hvor kameraet står, når vi overvejer, hvad er rationelt og irrationelt …. Rationelt, altså for hvem? I hver delsekvens af casen har vi både en aktør, der handler, og en aktør, der oplever og fortolker. 

   Begrebet fortolker er afgørende, for både i casen og i al almindelighed handler vi med udgangspunkt i egen logik, i forhold til egen position og for det meste også med egne begrundelser i overensstemmelse med den kulturelle kontekst. Det udelukker ikke, at der som regel kan aflæses nogle generelle fælles mønstre, som er i overensstemmelse med og begrænset af den kulturelle sammenhæng. 

   Det afgørende i forståelsen af rationalitetsbegrebet er, hvor langt handlingen følger den logik, der er en følge af udgangspunktet. Intentionen bliver dermed afgørende – uanset hvor bevidst den måtte være.

   Vi er nødt til, som det fremgår af vores case, at anerkende, at hver aktør har sine begrundelser, og dem kan vi ikke uden videre forudsætte fælles. 

   Det indebærer, at vores forståelse af begrebet rationalitet i høj grad hænger sammen med konsekvens i forhold til aktørens subjektive udgangspunkt. Vi kan derfor se en stor overensstemmelse mellem begreberne rationalitet og kausalitet.⁸ 

   Det indebærer endvidere, at vores forståelse af begrebet rationalitet også må omfattet emotionel rationalitet.

   Altså ….

• var det en emotionelt rationel beslutning, at klipperen stoppede?
• var det en emotionelt rationel handling, da klipperen stoppede?
• var det en emotionelt rationel beslutning, at produceren forsøgte at få klipperen tilbage?
• var det en emotionelt rationel handling, da produceren kontaktede klipperen?

Casen viser med al ønskelig tydelighed en af de mest almindelige grunde til konflikt: hver aktør har sine ”rationelle” begrundelser, og dem kan vi ikke uden videre forudsætte fælles. 

8. Opsamling

Når vi i almindelighed forholder os til en situation, bør vi ikke se bort fra den kulturelle sammenhæng, så 

• Hvad er legitimt i al almindelighed? 
• Hvad forventer vi at se?
• Hvad kunne være legitimt i den særlige situationen, der er givet af den organisatoriske kontekst?

I det omfang vi anerkender, at det afgørende er overensstemmelsen mellem udgangspunkt og konsekvens, har vi gjort vores rationalitetsbegreb mere fleksibelt, så der kan være 

• fx en rationalitet for krummen? – en emotionel 
• fx en rationalitet for skorpen? – en kulturelt styret 

Og på helt andre områder:

• fx en teknisk rationalitet?
• fx en bureaukratisk rationalitet?
• fx en politisk rationalitet?
• osv.

Hver af dem er karakteriseret af at følge sin særegne indre logik.

Første efterskrift

   … giver et eksempel på den kulturelle betydning i opfattelse og reaktioner i form af en lille historie: 

   “En dansk pædagog bliver institutionsleder i en grønlandsk børnehave. En dag kommer en mor efter sin tre årige søn for at hente ham. Han er godt i gang med at lege og vil ikke med hjem. Moderen prøver med forskellige tilgange, indtil hun til sidst siger: “Det må du også selvom - nu går jeg!”

   Hun vender sig om og går. Drengen tager en sten op og kaster den i ryggen på sin mor. Hvad gør hun? Hvad er det rationelle i denne situation?

   Vi med vores vestlige moral tænker nok, jamen her er kimen til en lille bøllespire, som allerede er ved at blive voldelig! - sådan tænkte vores danske pædagog. Men moderen tænkte anderledes. Hun vendte sig om og roste drengen, fordi det var første gang han kastede og ramte. Noget der har været ekstremt vigtigt for overlevelsen i den grønlandske kultur.” 

   (fra “Kultur, kulturanalyse og kulturetik - eller hvad adskiller og hvad forener os”, Hans Gullestrup)

   Rationalitet har meget at gøre med kameraets placering.

Anden efterskrift:

   I mankujoosse.dk har vi stor glæde af at vælge nogle perler i den store danske skat af ordsprog. Peder Syv (1631-1702) samlede og udgav lidt over 11.000. 

   Til dette tema om rationalitet har vi udvalgt følgende: 

Hvo som vil hevne alt, falder enten fra høj stand, eller kommer ej dertil. 

Peder Syv, ordsprog nr. 3123

Fornuft gør ingen from.

Peder Syv, ordsprog nr. 8034

Alting har sit hvorfor.

Peder Syv, ordsprog nr. 8443

Tilmeld nyhedsbrev